En webblog kan beskrives som en simpel hjemmeside. Du har bl.a. mulighed for at oprette indlæg med tekst, billeder og videoer. Indlæggene vises kronologisk med de nyeste først. Det er gratis at oprette en blog, og du har adgang til den fra enhver computer med internetadgang. På din blog kan du vælge om alle må kommentere dine indlæg eller, om der skal være begrænsninger.
Den blog, du opretter her i uge 1, har en vigtig funktion. Den skal fungere som din personlige dagbog i hele forløbet med 23ting. Hver uge, når du har arbejdet med ugens opgaver, skal du skrive et indlæg om, hvad du har lavet og dine overvejelser i forbindelse med det. På den måde, kan vi følge hinandens fremskridt, og samtidig er det din dokumentation for, at du har gennemført forløbet med de 23 ting. Se evt. http://mla23ting-vejlebib.blogspot.com/.
Den hurtigste måde at forstå konceptet blogs på er ved selv at prøve det. Du kan følge Bloggers guidede tur først for at få et nærmere indtryk af hvad det handler om eller du kan vælge bare at kaste dig ud i det. Hvis du har lyst er der mulighed for at lave et flot design på din blog.
Her kommer du i gang: https://www.blogger.com/start
- Find stedet på skærmen hvor der står "Create blog". Klik.
- Vælg et navn til din blog.
- Vælg en adresse til din blog. Skriv de mærkelige bogstaver af. Klik videre.
- Vælg en af de standardmodeller som tilbydes. Klik vider - så er du i gang og kan skrive dit første indlæg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar