tirsdag den 22. november 2011

ting 22

Ting nr. 22. Podcasts
Med podcasts kan du lytte til dine yndlingsradioudsendelser og se dine yndlings tvprogrammer, når du har lyst.Måske benytter du dig allerede af diverse podcast, eller måske er det helt nyt for dig. En ting er helt sikkert - med podcast får du et hav af muligheder for at lytte og/eller se dig til ny viden.
Hvad er podcast: Podcast eller podcasting er en sammentrækning af ordene iPod (musikafspiller fra Apple) og broadcasting. Podcasting er en måde, hvorpå man kan distribuere lyd og levende billeder via internettet. Podcast distribueres via abonnement ved hjælp af RSS-feed, hvorefter man let kan downloade til ens computer og afspille det. En podcast linker til en lyd- eller videofil i stedet for en almindelig webside.Man kan se eller lytte til podcast, når man ønsker det.
Læs mere om podcast på wikipedia
Podcast bruges til mange forskellige formål f.eks. radio, tv, undervisning, markedsføring og nyhedsbreve. Eksempler på forskellige måder at anvende podcast:

Radioudsendelser - se f.eks. dr.dk/podcast hvor du kan finde både nye og gamle radioudsendelser. Har du lyst til lidt nostalgi, kan du f.eks. besøge ”Guld fra arkivet” – hvor du bl.a. finder gamle radioudsendelser som ”Radio Rita” og ”Gunnar NU NU NU”.

Tv - se f.eks. dr.dk/podcast hvor du kan finde Hammerslag, Jersild og Spin med mere som podcasts.

Podcast på biblioteker - se f.eks. Randsers bibliotek.

Artikler - se f.eks. Computerworld.

En af de smarte ting ved podcasts er, at du kan abonnere på dem via diverse nyhedslæsere - dvs. du kan bruge Google reader eller iGoogle/Google Homepage. Man kan også bruge andre programmer til at abonnere på podcasts f.eks. iTunes (hvor man kan abonnere på automatisk download og afspille podcasts).

Opgave
Din opgave er nu at tilføje et RSS-feed på en podcast til din Google reader eller iGoogle/Google Homepage. Prøv herefter at afspille podcastet på din computer.

Inspiration: på portalen http://db.podhead.dk/pod/pod_forside$.startup kan du finde et stort udbud af danske podcasts.

ting 20 og 21

Ting nr. 20BibStream - Bibliotekernes filmkanal.
Biblioteker lancerer "nørdernes YouTube". Det var overskriften i medierne i starten af januar 2008. Det drejer sig om hjemmesiden BibStream.dk, hvor det er meningen, at danskere kan gøre for eksempel lokalhistoriske dokumentarfilm og kortfilm tilgængelige for den brede befolkning.
Men ligesom på YouTube giver BibStream også mulighed for at lægge alle mulige andre slags hjemmevideoer og mobiloptagelser på nettet. Bibstream samarbejder blandt andet med Den Europæiske Filmhøjskole, DK4 og Animation Workshop i Viborg.For at kunne udforske BibStream.dk (dvs. helt kontant afspille videoerne) er det nødvendigt at downloade et lille program (et såkaldt plugin). Når du kalder siden første gang vil du tydeligt kunne se, at Silverlight plugin mangler. Så det må du først hente og installere.
BibStream er delt op i fire kategorier:
Kort og Dok:Et af BibStreams mål er at blive eksponenter for nye instruktører og producenter fra græsrodslaget i dansk film.
Videoklip:BibStream er også rettet mod alle, som har en sjov, anderledes eller interessant hobbyvideo liggende, - eller har planer om at lave en fra næste ferie, rejse eller begivenhed. Hvis det er tilfældet så upload din film på BibStream under ”Videoklip”.
Lokalhistorie:Den danske filmskat er ikke kun Lars Von Trier og Ole Bornedal. Rundt om på landets biblioteker og de mange lokalhistoriske foreninger, ligger en masse historiske film, som blot venter på at blive opdaget af mange flere.
Biblioteksinfo:Bibstream vil også gerne vise, hvad der bl.a. sker på bibliotekerne i Danmark. Under fanebladet ”Biblioteksinfo” kan du bl.a. se informationsfilm, reportager, forfatterinterviews m.m. og indslag om temadage, møder, konferencer og andet biblioteksfagligt, som måske interesserer dig.
Opgaver.
Prøv at finde et par spændende film under de forskellige kategorier. Har du en film liggende er du velkommen til at uploade den til Bibstream. Du skal bare klikke på ”upload” - vælge hvilken kategori du vil uploade i og derefter skal du bare følge vejledningen.


Ting nr. 21YouTube
Ting nr. 21 handler om YouTube, som er et meget populært videodelings websted. På YouTube kan du afspille videoer, lægge egne videoer ud på siden og dele dine videoer med andre.
YouTube finder du alt fra seriøse videoer til skøre hjemmevideoer. Det er gratis at bruge YouTube og man behøver ikke at logge ind for at se videoerne. Vælger man at oprette en konto kan man skrive beskeder til andre, dele videoer, oprette playlister eller afmærke sine favoritvideoer.

Her kan man oprette en konto.

Du kan læse mere om YouTube på Wikipedia.

Opgaver.
Prøv at søge nogle videoer frem på YouTube og afspil dem. Find eventuelt noget af din favoritmusik.Opret en konto, så du kan lave playlister med dine favoritter.
Det avancerede:
Prøv også at lægge en video fra YouTube på din blog. Kopier teksten i "Embed" over i din blog

tirsdag den 28. december 2010

ting 18 og 19

Ting nr. 18 og 19. Google Docs and spreadsheets

Du kender sikkert situationen, hvor du laver et dokument med et udkast til et eller andet f.eks. en vejledning. Dokumentet sender du via e-mail til en række kolleger, der kan læse det igennem og komme med kommentarer, hvorefter du arbejder videre på dokumentet – og sådan kan man blive ved længe.

På nettet findes forskellige muligheder for at lægge sine dokumenter online og dele dem med andre, så man på den måde slipper for at have adskillige dokumenter i omløb og være usikker på, hvilken version der er den nyest. Google Docs er en af dem.

Google Docs and spreadsheets har du allerede adgang til med din Google-konto. Som navnet siger er det muligt at lave tekstdokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner og se, hvem der har lavet ændringer i dokumentet.

Du skal bruge din Google kontp og adgangskode til at logge ind med.

Når du opretter et dokument skal du bare trykke på New og vælge hvilket slags det skal være tekstdokument, præsentation eller regneark. Senere i processen når du skal dele dit dokument med andre skal du trykke på share.

Du kan selv skrive en persons Gmail ind eller du kan udvælge person(er) fra dine kontakter. Du kan selv vælge om de inviterede skal kunne rette/tilføje i dit dokument eller de kun skal kunne læse dokumentet.


Opgaven

Nr. 18. Udforsk Goggle Docs & Spreadsheets.
Nr. 19. Lav et udkast og invitér en eller flere kolleger til at skrive i dokumentet.

Prøv også at lægge Google Docs ind i din iGoogle.

God fornøjelse

Ting 16 og 17

Facebook og MySpace


Ting nr. 16 og 17 handler om sociale netværk.

Denne gang er der mulighed for at find gamle venner og blive venner med de kendte musikere.

Ting nr. 16. Facebook - Vennerne på nettet.

Facebook er en hjemmeside, hvor alle, der blot har en e-mailadresse, kan oprette en profil og skabe netværk med venner og bekendte, der har profiler på sitet.

Facebook startede oprindeligt som en side for folk der gik på Harvard uni. På siden kunne de studerende gå ind og skrive til hinanden og lave sociale netværk hvor de kunne dele billeder. Dette bredte sig stille og roligt ud til andre universiteter i USA og har nu bredt sig til mere eller mindre hele verden. Der er mange der bruger Facebook til at finde gamle klassekammerater, eller bekendte.


Forskellene imellem facebook og myspace er ikke så store. Facebook slår sig op på at brugerne har mere indflydelse på hvordan siden skal se ud, og de har gjort billeddeling nemt. Folk kan selv lave små programmer til facebook, hvor Myspace mere er på musik og bands.


Vejledning

1: Gå ind på hjemmesiden for Facebook

Udfyld de nødvendige felter og tryk på "Sign up". Nu er du medlem af Facebook.



Hvis du f.eks. bruger Gmail, vil Facebook kontrollere om dine kontakter har en konto hos Facebook. Du vil få en liste, hvor du kan vælge mellem kontakterne, og derefter invitere. For at få en ven skal der foretages en invitation og en accept.



Du behøver ikke at logge dig på Facebook for at tjekke om du har fået hilsner, de kommer automatisk på den e-mail du har oplyst.



Du navigerer på Facebook vha. værktøjslinien øverst på Facebook



Når du kommer ind på Facebook starter du altid på en side, hvor du kan se hvad dine venner har foretaget sig siden sidst. "Profile" er din egen profil, hvor dine egne profiloplysninger ligger.



2. Find grupper.


Noget af det sjove ved Facebook er "Groups". Her kan du tilmelde dig grupper der har din interesse, det kan være din gamle folkeskole, hjembyen, arbejdspladsen eller du kan selv oprette en ny gruppe, hvis du synes der mangler noget.
Der er flere biblioteksgrupper. Prøv at trykke på "Groups" og søg på bibliotekarer. Tryk på "join group". Sådan, nu er du medlem af denne gruppe. Du kan starte en diskussion, uploade billeder og meget mere.
Udover "Groups" findes der andre "Applications" under din profil. Applikationer er tillægsprogrammer du selv kan lægge ind. I Facebook er der nogle standard applikationer - Photos, Groups, Events og Marketplace. Du kan få applikationer ved at blive inviteret af venner.

Da jeg ved, at mange af jer, hvis ikke jer alle, allerede bruger facebook, vil jeg ikke skrive mere om den
God fornøjelse.

Ting nr. 17. Myspace

MySpace er en social netværks-hjemmeside med personprofiler, blogs, netværksgrupper billeder, musik og videoer.

MySpace giver musikere lov til at dele deres musik. Med hjælp fra en flash-player kan brugere der besøger kunsterens side høre sangene, men ikke download dem, hvis det er imod rettighederne. For mange store kunstnere er det et must at have sådan en side, da det er gratis reklame. Det er også muligt for brugerne at have andre kunstneres musik liggende på deres egen side.

I 2007 åbnede den danske udgave af Myspace. I februar 2008 blev Danish Music Awards for første gang sendt på myspace, i stedet for på DR, hvilket må betragtes som sitets højdepunkt indtil videre.

Eksempler på danske bands på Myspace

Raveonettes
Nephew
Lars Lilholt Band
Pierre Dørge's New Jungle Orchestra


Undersøg MySpace og tilmeld dig her og få mulighed for at dele fotos og videoer, opbygge netværk,
lave blogs, skrive beskeder og en masse andre ting.

God fornøjelse

tirsdag den 13. april 2010

Genopstart

Så har jeg ændret i kontaktpersonerne for de forskellige ting ude til venstre.

God fornøjelse med at komme i gang igen.

mandag den 22. juni 2009

Ting 15: wikis

Kort om wikis
En wiki er en samling websider, som man kan skrive og redigere direkte i sin webbrowser, og hvor alle versioner gemmes. Versionerne kan til enhver tid sammenlignes - og gamle versioner kan genskabes! Det er smart.

Man starter en wiki med en enkelt webside, og kan herfra nemt oprette nye sider efterhånden som man får brug for dem. Alle, der har rettigheder til det, kan skrive og redigere. Uanset hvor i verden man sidder, så har man altid kun én gældende version, nemlig den sidste. Intet slettes og man kan altid genskabe tidligere indhold.

Hvordan holder man kontrol med, at fx ændringer i interne vejledninger er korrekte? Ingen problem! De ansvarlige kan få meddelelser, så snart nogen ændrer noget på de sider, som de er ansvarlige for! Man kan altså lade alle ændre overalt i systemet – og de ansvarlige ansvarlige bevarer kontrollen med datakvaliteten – det er både smart, effektivt og ressourcebesparende, og det er der da også rigtigt mange virksomheder, der har opdaget!

For bibliotekerne er det oplagt at bruge wikier til fx linksamlinger, ressourceguides, projektbeskrivelser og rapporter, samt diverse vejledninger med indhold, der ofte skal opdateres – for nu bare at nævne nogle få anvendelsesmuligheder…

Læs evt. først lidt om wiki-begrebet i den danske og den engelske wikipedia.
http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki
http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki


Skriv selv i en wiki
Værktøjslinjerne til formatering af tekst i wikier er ofte meget simple. I de fleste wikier kan man også formatere teksten ved hjælp af en speciel wiki-syntaks. De forskellige wikier bruger desværre ofte deres egen syntaks, hvilket kan virke lidt forvirrende. Så det er klogt at læse syntaks-vejledningen, når man skal skrive i en ny wiki.
Nogle steder er der også en 'Sandbox' eller demo-installation, hvor du kan afprøve systemet direkte – prøv at skrive i en eller flere af nedenstående:

@Wiki http://sandbox.atwiki.com/
TWiki http://twiki.org/cgi-bin/view/Sandbox/WebHome
Wikidot http://sandbox.wikidot.com/
Dansk Wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Sandkassen
- Detaljeret guide http://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Guide


Få din helt egen wiki!
En række udbydere tilbyder, at du kan få din egen gratis wiki, hvis du registrerer dig med en konto. Her er nogle eksempler på tjenester, du kan bruge, hvis du har behov for at starte din helt egen wiki:
Pb wiki http://pbwiki.com
- Tutorial: http://pbwiki.com/tour/pbwiki.html
- Video-tutorials: www.blip.tv/file/138423/

Wikispaces www.wikispaces.com
- Videotutorial www.wikispaces.com/site/tour#introduction

Kontaktperson: Mette

fredag den 5. juni 2009

Ting 14: Tagging

Få styr på dine online bogmærker
Denne gang handler det om at holde styr på din sikkert stadig voksende linksamling. Sandsynligvis har du allerede gemt dine favoritsteder på nettet under Bogmærker. Du kender sikkert problematikken med, at du bruger en anden computer end den, hvor du har gemt dine Bogmærker, og så mangler du dem. Det er der heldigvis råd for. Og det er bl.a. her, linkdelingstjenesten del.icio.us er en fordel.

Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du kan have dine bogmærker med overalt. Endvidere har du mulighed for at dele dine bogmærker med andre, og du kan se andres bogmærker. På den måde kan du bruge del.icio.us til at netværke med andre, der gemmer samme slags sider som dig. Der er med andre ord tale om det, man kalder "social bookmarking".

Din opgave er nu at oprette din egen del.icio.us konto.
Det gør du på: http://del.icio.us/
  • Når du har oprettet din konto, kan du jo passende tilføje nogle af dine favoritsider. Du tilføjer nye links ved at klikke på ”post”.
    Herefter skal du tilføje en lille beskrivelse og tilføje nogle tags (dvs. at du tilføjer nogle nøgleord/emneord).
  • Hvis det er et link, du ikke ønsker at dele med andre, kan du fravælge det i boksen "do not share".
  • Som altid leg dig frem

Lidt om tagging
At "tagge" eller tilføje "tags" betyder at "sætte mærke på". Når noget bliver "tagget", er der som regel tale om, at man tildeler det et nøgleord, der dels gør det lettere for en selv at genfinde, og dels gør det lettere for andre at finde. Der kan sagtens tilføjes flere tags til den samme ting.

Vi har tidligere beskæftiget os bl.a. med LibraryThing og Flickr, som begge er sjove og nyttige online-tjenester, der også benytter sig af 'tagging'.


Vil du vide mere?
Så klik ind på Randers-Herning-Københavnudgaven af 23 ting - her finder du flere uddybende oplysninger.

Kontaktperson: Mette