tirsdag den 22. november 2011

ting 22

Ting nr. 22. Podcasts
Med podcasts kan du lytte til dine yndlingsradioudsendelser og se dine yndlings tvprogrammer, når du har lyst.Måske benytter du dig allerede af diverse podcast, eller måske er det helt nyt for dig. En ting er helt sikkert - med podcast får du et hav af muligheder for at lytte og/eller se dig til ny viden.
Hvad er podcast: Podcast eller podcasting er en sammentrækning af ordene iPod (musikafspiller fra Apple) og broadcasting. Podcasting er en måde, hvorpå man kan distribuere lyd og levende billeder via internettet. Podcast distribueres via abonnement ved hjælp af RSS-feed, hvorefter man let kan downloade til ens computer og afspille det. En podcast linker til en lyd- eller videofil i stedet for en almindelig webside.Man kan se eller lytte til podcast, når man ønsker det.
Læs mere om podcast på wikipedia
Podcast bruges til mange forskellige formål f.eks. radio, tv, undervisning, markedsføring og nyhedsbreve. Eksempler på forskellige måder at anvende podcast:

Radioudsendelser - se f.eks. dr.dk/podcast hvor du kan finde både nye og gamle radioudsendelser. Har du lyst til lidt nostalgi, kan du f.eks. besøge ”Guld fra arkivet” – hvor du bl.a. finder gamle radioudsendelser som ”Radio Rita” og ”Gunnar NU NU NU”.

Tv - se f.eks. dr.dk/podcast hvor du kan finde Hammerslag, Jersild og Spin med mere som podcasts.

Podcast på biblioteker - se f.eks. Randsers bibliotek.

Artikler - se f.eks. Computerworld.

En af de smarte ting ved podcasts er, at du kan abonnere på dem via diverse nyhedslæsere - dvs. du kan bruge Google reader eller iGoogle/Google Homepage. Man kan også bruge andre programmer til at abonnere på podcasts f.eks. iTunes (hvor man kan abonnere på automatisk download og afspille podcasts).

Opgave
Din opgave er nu at tilføje et RSS-feed på en podcast til din Google reader eller iGoogle/Google Homepage. Prøv herefter at afspille podcastet på din computer.

Inspiration: på portalen http://db.podhead.dk/pod/pod_forside$.startup kan du finde et stort udbud af danske podcasts.

ting 20 og 21

Ting nr. 20BibStream - Bibliotekernes filmkanal.
Biblioteker lancerer "nørdernes YouTube". Det var overskriften i medierne i starten af januar 2008. Det drejer sig om hjemmesiden BibStream.dk, hvor det er meningen, at danskere kan gøre for eksempel lokalhistoriske dokumentarfilm og kortfilm tilgængelige for den brede befolkning.
Men ligesom på YouTube giver BibStream også mulighed for at lægge alle mulige andre slags hjemmevideoer og mobiloptagelser på nettet. Bibstream samarbejder blandt andet med Den Europæiske Filmhøjskole, DK4 og Animation Workshop i Viborg.For at kunne udforske BibStream.dk (dvs. helt kontant afspille videoerne) er det nødvendigt at downloade et lille program (et såkaldt plugin). Når du kalder siden første gang vil du tydeligt kunne se, at Silverlight plugin mangler. Så det må du først hente og installere.
BibStream er delt op i fire kategorier:
Kort og Dok:Et af BibStreams mål er at blive eksponenter for nye instruktører og producenter fra græsrodslaget i dansk film.
Videoklip:BibStream er også rettet mod alle, som har en sjov, anderledes eller interessant hobbyvideo liggende, - eller har planer om at lave en fra næste ferie, rejse eller begivenhed. Hvis det er tilfældet så upload din film på BibStream under ”Videoklip”.
Lokalhistorie:Den danske filmskat er ikke kun Lars Von Trier og Ole Bornedal. Rundt om på landets biblioteker og de mange lokalhistoriske foreninger, ligger en masse historiske film, som blot venter på at blive opdaget af mange flere.
Biblioteksinfo:Bibstream vil også gerne vise, hvad der bl.a. sker på bibliotekerne i Danmark. Under fanebladet ”Biblioteksinfo” kan du bl.a. se informationsfilm, reportager, forfatterinterviews m.m. og indslag om temadage, møder, konferencer og andet biblioteksfagligt, som måske interesserer dig.
Opgaver.
Prøv at finde et par spændende film under de forskellige kategorier. Har du en film liggende er du velkommen til at uploade den til Bibstream. Du skal bare klikke på ”upload” - vælge hvilken kategori du vil uploade i og derefter skal du bare følge vejledningen.


Ting nr. 21YouTube
Ting nr. 21 handler om YouTube, som er et meget populært videodelings websted. På YouTube kan du afspille videoer, lægge egne videoer ud på siden og dele dine videoer med andre.
YouTube finder du alt fra seriøse videoer til skøre hjemmevideoer. Det er gratis at bruge YouTube og man behøver ikke at logge ind for at se videoerne. Vælger man at oprette en konto kan man skrive beskeder til andre, dele videoer, oprette playlister eller afmærke sine favoritvideoer.

Her kan man oprette en konto.

Du kan læse mere om YouTube på Wikipedia.

Opgaver.
Prøv at søge nogle videoer frem på YouTube og afspil dem. Find eventuelt noget af din favoritmusik.Opret en konto, så du kan lave playlister med dine favoritter.
Det avancerede:
Prøv også at lægge en video fra YouTube på din blog. Kopier teksten i "Embed" over i din blog