mandag den 22. juni 2009

Ting 15: wikis

Kort om wikis
En wiki er en samling websider, som man kan skrive og redigere direkte i sin webbrowser, og hvor alle versioner gemmes. Versionerne kan til enhver tid sammenlignes - og gamle versioner kan genskabes! Det er smart.

Man starter en wiki med en enkelt webside, og kan herfra nemt oprette nye sider efterhånden som man får brug for dem. Alle, der har rettigheder til det, kan skrive og redigere. Uanset hvor i verden man sidder, så har man altid kun én gældende version, nemlig den sidste. Intet slettes og man kan altid genskabe tidligere indhold.

Hvordan holder man kontrol med, at fx ændringer i interne vejledninger er korrekte? Ingen problem! De ansvarlige kan få meddelelser, så snart nogen ændrer noget på de sider, som de er ansvarlige for! Man kan altså lade alle ændre overalt i systemet – og de ansvarlige ansvarlige bevarer kontrollen med datakvaliteten – det er både smart, effektivt og ressourcebesparende, og det er der da også rigtigt mange virksomheder, der har opdaget!

For bibliotekerne er det oplagt at bruge wikier til fx linksamlinger, ressourceguides, projektbeskrivelser og rapporter, samt diverse vejledninger med indhold, der ofte skal opdateres – for nu bare at nævne nogle få anvendelsesmuligheder…

Læs evt. først lidt om wiki-begrebet i den danske og den engelske wikipedia.
http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki
http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki


Skriv selv i en wiki
Værktøjslinjerne til formatering af tekst i wikier er ofte meget simple. I de fleste wikier kan man også formatere teksten ved hjælp af en speciel wiki-syntaks. De forskellige wikier bruger desværre ofte deres egen syntaks, hvilket kan virke lidt forvirrende. Så det er klogt at læse syntaks-vejledningen, når man skal skrive i en ny wiki.
Nogle steder er der også en 'Sandbox' eller demo-installation, hvor du kan afprøve systemet direkte – prøv at skrive i en eller flere af nedenstående:

@Wiki http://sandbox.atwiki.com/
TWiki http://twiki.org/cgi-bin/view/Sandbox/WebHome
Wikidot http://sandbox.wikidot.com/
Dansk Wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Sandkassen
- Detaljeret guide http://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Guide


Få din helt egen wiki!
En række udbydere tilbyder, at du kan få din egen gratis wiki, hvis du registrerer dig med en konto. Her er nogle eksempler på tjenester, du kan bruge, hvis du har behov for at starte din helt egen wiki:
Pb wiki http://pbwiki.com
- Tutorial: http://pbwiki.com/tour/pbwiki.html
- Video-tutorials: www.blip.tv/file/138423/

Wikispaces www.wikispaces.com
- Videotutorial www.wikispaces.com/site/tour#introduction

Kontaktperson: Mette

fredag den 5. juni 2009

Ting 14: Tagging

Få styr på dine online bogmærker
Denne gang handler det om at holde styr på din sikkert stadig voksende linksamling. Sandsynligvis har du allerede gemt dine favoritsteder på nettet under Bogmærker. Du kender sikkert problematikken med, at du bruger en anden computer end den, hvor du har gemt dine Bogmærker, og så mangler du dem. Det er der heldigvis råd for. Og det er bl.a. her, linkdelingstjenesten del.icio.us er en fordel.

Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du kan have dine bogmærker med overalt. Endvidere har du mulighed for at dele dine bogmærker med andre, og du kan se andres bogmærker. På den måde kan du bruge del.icio.us til at netværke med andre, der gemmer samme slags sider som dig. Der er med andre ord tale om det, man kalder "social bookmarking".

Din opgave er nu at oprette din egen del.icio.us konto.
Det gør du på: http://del.icio.us/
  • Når du har oprettet din konto, kan du jo passende tilføje nogle af dine favoritsider. Du tilføjer nye links ved at klikke på ”post”.
    Herefter skal du tilføje en lille beskrivelse og tilføje nogle tags (dvs. at du tilføjer nogle nøgleord/emneord).
  • Hvis det er et link, du ikke ønsker at dele med andre, kan du fravælge det i boksen "do not share".
  • Som altid leg dig frem

Lidt om tagging
At "tagge" eller tilføje "tags" betyder at "sætte mærke på". Når noget bliver "tagget", er der som regel tale om, at man tildeler det et nøgleord, der dels gør det lettere for en selv at genfinde, og dels gør det lettere for andre at finde. Der kan sagtens tilføjes flere tags til den samme ting.

Vi har tidligere beskæftiget os bl.a. med LibraryThing og Flickr, som begge er sjove og nyttige online-tjenester, der også benytter sig af 'tagging'.


Vil du vide mere?
Så klik ind på Randers-Herning-Københavnudgaven af 23 ting - her finder du flere uddybende oplysninger.

Kontaktperson: Mette